Sikkerhedsbriller & visirer
Der anmeldes ca. 1000 arbejdsulykker om året, som er relateret til øjnene, og mørketallet er stort. Vores øjne er fantastiske og giver os evnen til at se både på nært og langt hold. De ser farver og er i direkte kontakt med vores hjerne, som fortolker alt det, vi ser. Skader på øjet kan derfor få store konsekvenser. Hvordan ville dit liv ændre sig, hvis du mistede denne sans og skulle leve dit liv i mørke eller med kraftigt nedsat syn? Vi kan blive udsat for flere forskellige risici, som kan være mekaniske eller kemiske, og vores naturlige forsvar er ikke tilstrækkeligt til at beskytte øjnene.
Viser 6 resultater
-

Sikkerhedsbriller 3M 2800 OTG
199 kr ekskl. moms -

Sikkerhedsbriller 3M 2891 Goggle
299 kr ekskl. moms -

Sikkerhedsbriller BlueStar Fit-Over
45 kr ekskl. moms -

Sikkerhedsbriller BlueStar Sky, Klar
35 kr ekskl. moms -

Sikkerhedsbriller BlueStar Zeeker
40 kr ekskl. moms -

Ansigtsskærm H8+WP96
699 kr ekskl. moms
For at være sikker på, at man bruger den rigtige øjenbeskyttelse, skal man finde ud af, hvilke risici der findes i det miljø, man skal arbejde i, og sørge for, at beskyttelsen er tilpasset den, der bærer den. Den eneste måde at være beskyttet mod øjenskader på arbejdspladsen er at bære sine briller eller sit visir hele arbejdstiden.
For at være korrekt beskyttet kræves det derfor:
- At den har den rette pasform
- At man bruger den rigtige beskyttelse til arbejdsopgaven
- At du, der skal bruge beskyttelsen, er tilfreds med den.
Når man bruger sine briller, vil de med tiden miste deres pasform eller få ridser i glasset. Sørg derfor for at udskifte dem, når det sker, så man sikrer, at de rent faktisk bliver brugt og ikke lægges væk, for at man kan se bedre.
Kemiske og mekaniske risici er noget, vi udsættes for på vores arbejdspladser. Når vi arbejder med kemikalier eller i nærheden af gasser eller dampe, udsætter vi øjet for kemiske risici. Mange af de produkter, der findes både derhjemme og på arbejdet, kan forårsage øjenskader. Vaskemiddel, ovnrens og affedtningsmiddel er eksempler på sådanne. I industrien har vi ofte stærke syrer eller baser, som er stærkt ætsende. Får vi stænk af et af disse kemikalier i øjet, kan det forårsage alt fra mild irritation til alvorlig ardannelse i hornhinden med fuldstændigt synstab til følge. Disse stoffer kan være flydende eller faste. De kan også være i gasform eller i form af støv, der hvirvler rundt i lokalet. På vores arbejdspladser findes der betydeligt flere skadelige kemikalier end derhjemme, og derfor er det vigtigt at følge sikkerhedsrutinerne, som at bære beskyttelsesbriller og have sin øjenskylning tæt på.
Mekaniske risici kan være snavs og skidt eller partikler, der kan komme ind i øjet. Vi har vel alle oplevet, hvor ubehageligt det kan være at få lidt snavs i øjet, og hvor meget irritation og ubehag det skaber. Det er den hyppigste årsag til øjenskader, tæt fulgt af kemikaliestænk. Det er vigtigt at huske, at partikler og stænk også kan komme fra din kollega, hvis I befinder jer i samme rum. Derfor gør man klogt i at beholde sin øjenbeskyttelse på hele dagen.